Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Statistik i evolutionen

Britta Anker Bak
Foredrag for studerende
Fredag, 21 november, 2014, at 15:15-16:00, in Aud. D4 (1531-219)
Abstrakt:
Indenfor bioinformatik ønsker man at besvare en række spørgsmål om hvad der er sket i fortiden ved at betragte gensekvenser i dag. Disse spørgsmål involverer hvordan forskellige arter er beslægtet og hvor lang tid der er gået siden deres veje skiltes. For at kunne dette skal der bruges masser af statistik!

I foredraget præsenteres Wright-Fisher modellen, der er en forsimplet model uden genmutationer, som ved hjælp af markovkæder beskriver udviklingen af en population over tid. Vi vil efterfølgende betragte metoder til af bestemme hvor lang tid der er gået siden to betragtede individer fra samme population første gang har et fælles ophav. Til sidst introduceres mutationer i modellen og vi kigger på en metode til at estimere mutationsraten.

Det er en stor fordel hvis man har haft Introduktion til Matematisk Modellering samt Matematisk Modellering 2.
Kontaktperson: Thomas Lundsgaard Schmidt