Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Matematikhistorie i gymnasiets studieretningsprojekter

Mie Johannesen
Foredrag for studerende
Fredag, 8 maj, 2015, at 15:15-16:00, in Aud. D4 (1531-219)
Abstrakt:
I 3.g skriver alle gymnasieelever på STX studieretningsprojekt - en stor skriftlig opgave der skal skrives i et samspil mellem to af elevernes fag.

Relativt mange gymnasieelever vælger at skrive i fagkombinationen matematik og historie. Hvem er disse elever? Er det de fagligt svage elever? Og hvorfor vælger de netop denne fagkombination? Hvilke faktorer påvirker egentligt elevernes valg?

Matematik og historie er meget forskellige fag og kan derfor være svære at få til at spille sammen. Hvis elever laver parallelopgaver, dvs. opgaver hvor matematikdelen og historiedelen klart kan adskilles, trækker det normalt ned i karakteren. Hvordan ser problemformuleringerne i fagkombinationen typisk ud? Sikrer problemformuleringerne samspil? Kan matematikhistorie skabe samspil?

Ovenstående spørgsmål og mange flere vil jeg forsøge at svare på i løbet af foredraget. Du er også meget velkommen til selv at overveje relaterede spørgsmål og stille dem under foredraget.

Så hvis du har en interesse i didaktik, gymnasieverdenen og matematikhistorie, vil dette foredrag lige være noget for dig!