Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hvad er algebraisk geometri?

Morten Hein Tiljeset
(Institut for Matematik)
Foredrag for studerende
Fredag, 15 maj, 2015, at 15:15-16:00, in Aud. D4 (1531-219)
Abstrakt:
Algebraisk geometri tager sit udspring i grækernes studie af geometri, hvori de begynder at beskrive geometriske objekter ved ligninger. Det
fortsætter den dag i dag med at bygge bro mellem tilsyneladende ellers usammenhængende grene af matematikken. Det er på sin vis både en af de
ældste, og en af de nyeste matematiske discipliner. Det er dog, selv hvad matematik angår, ikke et felt der er særligt velkendt af
ikke-specialister.

I dette foredrag vil jeg introducere de basale objekter i algebraisk geometri: De affine og projektive variteter samt funktionerne på
dem. Jeg vil herefter introducere et (meget ufuldstændigt) udpluk af hvilke spørgsmål der har beskæftiget og stadigvæk beskæftiger
algebraiske geometere. Jeg vil også komme ind på hvordan en talteoretiker kunne komme til at blive forvildet ind i at studere
algebraisk geometri.

Foredraget er rettet mod et generelt matematisk interesseret publikum, men det vil være en fordel at have fulgt et kursus i algebra.