Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Introduktion til kategori-teori

Simon Stoltze
(Institut for Matematik)
Foredrag for studerende
Fredag, 11 september, 2015, at 15:15-16:00, in Aud. D4 (1531-219)
Abstrakt:
Kategori-teori handler løst om studiet af objekter med struktur og struktur-bevarende afbildninger mellem dem, såsom vektorrum med lineære afbildninger eller metriske rum med kontinuerte afbildninger. Dette er et meget bredt emne der inkluderer næsten al matematik, og hvis man har taget kurser på kandidat-delen af matematik, hængt ud i Staff, eller været til foredrag for studerende har man sikkert hørt begreber som "kategori", "naturlighed" eller "universelt objekt" blive kastet rundt. Disse ord bliver sjældent defineret, og man kan let komme igennem hele uddannelsen uden at lære hvad de egentlig betyder.
I dette foredrag vil jeg give en introduktion til kategori-teori og forsøge at definere de mest almindelige begreber, såsom kategori, funktor og naturlig transformation. Afhængigt af tiden vil jeg forsøge at afslutte foredraget med forskellige motiverende eksempler der kan illustrere hvordan man kan have glæde af kategorier.
Foredraget vil være tilgængeligt for alle.
Kontaktperson: Mads Bech