Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

MatKant – nu med aftenåbent

01.09.2011 | Lars Madsen

Folkeuniversitetet i Aarhus flytter alle forelæsningerne til Institut for Matematik og i den forbindelse holder Matematisk Kantine nu åbent om aftenen mandag til torsdag.

Fra den 1. september har kantinen – ud over de sædvanlige åbningstider, mandag til fredag kl. 8.00-16.00 – åben mandag–torsdag fra kl. 17.30–21.15 og tilmed enkelte weekender.

Som noget nyt tilbyder kantinen:

en lækker aftenbuffet for kun 75 kr.: Stort udvalg af salater og grønne retter, hjemmerøget laks eller anden fisk, forskellige kødretter, diverse tilbehør som dressing, hummus, tapenader, hjemmebagt brød, oste, frugt og lidt sødt. Der er vand til.

Vil du være sikker på at få en plads, kan du bestille bord.

Også som take away: så du kan tage buffet med hjem til dig selv eller hele familien. Bland selv – det muligt at få maden vacumpakket.

– nye specialkaffer til 10 kr.: Caffe latte, cappuccino, espresso m.fl. brygget på friskmalede, økologiske kaffebønner. Mælkekafferne er lavet på frisk mælk.

Læs mere på Matematisk Kantines website, matkant.dk.

Offentligheden / Pressen
Tags: matkant