Kryptologi

Fortrolige oplysninger, f.eks. i emails eller ved banktransaktioner, må nødvendigvis sløres, eller med et andet ord krypteres, så uvedkommende ikke får adgang til dem. Ligeledes er det vigtigt at sikre sig at ens besked når uændret frem - at den ikke er blevet ændret af en tredje part undervejs. Der er udviklet matematiske værktøjer til at håndtere sådanne situationer, og studiet af disse kaldes kryptologi.

Foredraget

Målet med foredraget er, at se på forskellige former for kryptering, og ved at belyse svagheder i disse motivere indførelsen af offentlig nøgle kryptering (se næste afsnit). Konkret vil offentlig nøgle krypteringen dreje sig om den såkaldte RSA-kryptering. Det kræver en del talteori at nå så langt, og afhængigt af tiden vil der blive lagt mindre vægt på beviser for de talteoretiske sætninger der kræves, end på hvordan sætningerne bruges i det givne setup.

Foredraget er velegnet til 3.g'ere. Der er ingen forudsætninger om kendskab til talteori.

Varighed: Fra 90 til 120 minutter, med minimal opgaveregning. Op til tre timer med en større mængde opgaveregning.

  • Introduktion til kryptologi (pdf)
    - der vil fortrinsvist blive gennemgået stof fra kapitel 2 og 4. Egner sig godt til 2. og 3.g elever.
  • Kryptologi-foredrag (pdf) samt opgaver (pdf), hvor fokus er på mono- og polyalfabetiske symmetriske kryptosystemer, og hvor RSA-kryptering og tilhørende talteori ikke bliver introduceret. Et lidt simplere foredrag end det ovenstående. Egner sig godt til 1.g elever. Varighed: 40 min + lidt ekstra til opgaver.