Aarhus Universitets segl

Prisfastsættelse af optioner

En option giver indehaveren retten til at købe (eller sælge) et givet aktiv på et fremtidigt tidspunkt til en pris, som er fastsat ved aftalens indgåelse. Et eksempel kunne være en aftale indgået mellem en potentiel køber og en sælger af et hus, hvorved den potentielle køber reserverer sig retten til at købe huset. Hvad er sådan en rettighed værd? Kan vi finde en pris, som under de givne markedsbetingelser er fair for begge parter?

Dette foredrag giver en kort introduktion til optionsteori, hvorefter vi ser på prisfastsættelse i binomialmodellen (en periode), som kan anvendes i de tilfælde, hvor det underliggende aktiv har en særlig simpel struktur. I relation hertil ser vi på helt konkrete eksempler og udregner de tilhørende priser ved hjælp af den præsenterede teori. Endeligt evalueres modellen kort, og det vil i forlængelse heraf antydes, hvordan modellen kan udvides.

Varighed

Foredraget vil udgøre 60 minutter, og hvis der ønskes regnetid, hvor eleverne selv prøver at anvende teorien, vil arrangementet samlet være på 90 minutter.