1.3 R-Scripts

Når I sidder og laver opgaver, er der ofte mere at skrive end bare en linje eller to. Det ville være noget træls hvis man så skulle indtaste det hele forfra når der er sket den mindste fejl. Man kunne bruge en separat tekstfil og copy-paste mellem kommandovinduet og filen, men det er heller ikke optimal. Heldigvis indeholder RStudio sit eget skriveprogram (editor) til R-kode, med nogle hjælpsomme features. Som I måske allerede har set i konsolen, prøver den at gætte, ved I har gang i, og at hjælpe med forslag så I kan skrive hurtigere, ligesom jeres telefon gør når I skriver sms. I kan gemme koden i en .R fil, så ved R og RStudio, at det drejer sig om R-kode. En gemt R kode kaldes for R script. Man kan køre koden linje for linje uden at forlade editor vinduet, bare ved at trykke Ctrl+Enter.

I opretter et nyt skript enten ved at gå i menuen, under File \(\rightarrow\) New File \(\rightarrow\) R-Script, eller ved at trykke på den venstre + knap i knappelisten og vælge R-Script. Når I gør det for første gang, vil I opleve at det store vindue til venstre bliver todelt. Den øvre del er editor vinduet. Her kan I skrive kode som I senere ønsker gemt.

Vil I gemme jeres R-kode som fil, så tryk CTRL+S. Hvis ikke I har gemt koden før, åbner sig et lille dialogfelt hvor I angiver filets navn. I behøver kun at angive et filnavn uden endelse, RStudio tilføjer endelsen .R automatisk. Denne endelse signaliserer, at vi har med et RScript at gøre.

Notation i disse noter

Fremover skrives R kode uden “>” tegnet, og R output startes med dobbelt hashtag “##”. Det gør det nemt at kopiere det hele over i et R-script, så den umiddelbart kan bruges uden at fjerne “>” tegn..

Øvelse 1.2

Opret et R-script, og skriv linjer der beregner \(2(\pi - 3)\), \(e^{-1}\) og \(\sqrt{3^2 + 4^2}\):

2 * (pi - 3)
exp(-1)
sqrt(3^2 + 4^2)

Kør skriptet linje for linje, og gem den så under et selvvalgt navn. Prøv at finde filen i din computer.