Aarhus Universitets segl

To foredrag: om økonomiske teorier og om musik i hjernen

Børge Obel og Peter Vuust
Torsdag 14. oktober 2021 16:00–18:30 Aud. E (1533-103)
Gæsteforelæsning

Institut for Matematik har fornøjelsen af at invitere til foredrag med to af instituttets prominente alumner: Børge Obel og Peter Vuust.

Børge Obel er en af landets først uddannede kandidater i Matematik-Økonomi, og han har siden haft en lang og omfattende karriere som bl.a. rektor for Handelshøjskolen i Aarhus, dekan for Aarhus BSS, professor i ledelse ved AU, virksomhedsleder m.m.m. I sit foredrag vil Børge Obel fortælle om sin lange karriere og komme ind på matematikkens betydning herfor. Han vil bl.a. fortælle om, hvordan de matematiske modeller i mange økonomiske teorier er gået fra at være deterministiske modeller til stokastiske modeller, og hvad det betyder for brugen af disse og udvikling af algoritmer.

Peter Vuust er kandidat i matematik fra AU og har siden studeret neurovidenskab. Han er professor i neurovidenskab ved AU og leder af centeret ”Music in the Brain” finansieret af Danmarks Grundforskningsfond. Sideløbende med sin akademiske karriere har Peter Vuust haft en aktiv karriere som professionel jazz-musiker med flere albumudgivelser under eget navn. Han er ligeledes professor ved Musikkonservatoriet i Aarhus/Aalborg. I sit foredrag vil han fortælle om følgende emner: Hvad sker der i hjernen, når vi lytter til og udøver musik? Hvordan påvirkes mennesket af musik, både fysiologisk, følelsesmæssigt og sprogligt? Med udgangspunkt i sin forskning og i sin karriere som jazzmusiker fortæller Peter Vuust om, hvordan hjernen bearbejder musik og om forskellen på musikeres og ikke-musikeres hjerner.

Foredragene finder sted

 Torsdag d. 14. oktober, kl. 16-18:30 i Auditorium E 

med følgende program:

• Kl. 16:00 Velkomst. • Kl. 16:05 Foredrag ved Børge Obel. • Kl. 17:00 Foredrag ved Peter Vuust. • Kl. 18:30 Afslutning

Revideret: 25.05.2023