Aarhus Universitets segl

Alma Becic Pedersen

Titel

Professor, overlæge, Ph.d., dr. med.

Primær tilknytning

Alma Becic Pedersen CV

Fagområder

  • Epidemiologi
  • Ortopædkirurgi
  • Patientsikkerhed
  • Postoperative komplikationer
  • Register studier
  • Infections
  • opioder

Kontaktinfo

Telefonnummer
Mailadresse

Profil

Jeg er professor i patientsikkerhed og leder af forskningsgruppe AROSE (Aarhus Research Group in Orthopedic Surgery Epidemiology) ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet. Jeg har vejledt mere end 25 ph.d.- studerende og forskningsårsstuderende og har opbygget et unikt tværfagligt forskningsmiljø med tætte forbindelser til et omfattende internationalt forskningsnetværk.

Derudover er jeg overlæge ved Aarhus Universitetshospital.

Jeg er uddannet læge fra Universitet i Zagreb og har både en ph.d.-grad i medicin og en doktorgrad fra Aarhus Universitet.

Min forskning er støttet af blandt andre Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, Gigtforeningen, Novo Nordisk Fonden og Danmarks Frie Forskningsfond. 

Jeg fungerer desuden som karriereambassadør ved Health, Aarhus Universitet.

Forskning

Mit forskningsfelt er patientsikkerhed og klinisk epidemiologisk forskning indenfor ortopædkirurgisk behandling af muskuloskeletale lidelser med særlig fokus på patienter med artrose og fraktur. Det overordnede mål med min forskning er at forstå det kliniske forløb med henblik på at etablere et evidensbaseret grundlag for at forbedre behandlingskvaliteten, patientsikkerheden, patientforløbene og reducere risikoen for komplikationer. 


Jeg forsker i risikofaktorer for og mekanismerne bag alvorlige komplikationer, såsom knogle- og ledinfektioner, hospitalserhvervede infektioner, reoperationer og kronisk opioidforbrug, samt i, hvordan disse komplikationer påvirker patienternes prognose. Derudover udvikler jeg prædiktionsmodeller til at identificere risikoen for komplikationer og understøtte klinisk beslutningstagning. Projekterne gennemføres i tæt samarbejde med førende danske og internationale forskere.

Rådgivning

Jeg underviser på kandidatuddannelsen i medicin ved Aarhus Universitet i valgfaget ”Klinisk Epidemiologisk forskningsmetode: evidensbaseret medicin og god protokolskrivning”. Kurset sætter epidemiologiske metoder ind i en klinisk og patientnær kontekst og giver de studerende en grundlæggende forståelse af den epidemiologiske værktøjskasse, herunder relevante studiedesigns og datakilder samt deres styrker og begrænsninger. Derudover introduceres de studerende til, hvordan epidemiologiske big data anvendes til forskning og kvalitetsudvikling.

Jeg underviser desuden i den nyoprettede valgfag "Patientsikkerhed i den kliniske hverdag - Når fejlen bliver til læring" på kandidatuddannelsen i medicin ved Aarhus Universitet. Kurset giver de studerende en grundlæggende forståelse af centrale principper inden for patientsikkerhed og indsigt i de hyppigste fejl, skader, utilsigtede hændelser og komplikationer i sundhedsvæsenet. Kurset belyser også de komplekse faktorer, der påvirker patientsikkerhed. Derudover introduceres de til de redskaber og metoder, der kan anvendes til at forebygge og lære af fejl og skader, herunder systemtænkning og patientsikkerhedsanalyser som kærneårsagsanalyser. Endvidere får de studerende indsigt i betydningen af psykologisk tryghed samt i, hvordan sundhedsvæsenet arbejder med at støtte sundhedspersonale, der var involveret i fejl og utilsigtede hændelser ("second victims"). Endelig giver kurset en forståelse af, hvorfor forskning i patientsikkerhed er vigtig, og hvordan den kan bidrage til udviklingen af evidensbaseret pleje, behandling og rehabilitering.

Herudover underviser jeg læger i kirurgisk hoveduddannelse i registerforskning, klinisk kvalitet, og patientsikkerhed.

Jeg er desuden en af de seniorforskere, der har ansvar for Cochrane Aarhus Center, som er tilknyttet Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitet. 

Udvalgte publikationer

Flere
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle

Udvalgte projekter

Flere
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle