Af Steen Friis Møller med bidrag fra Anders Thorstenson (Sørens medforfatter gennem mange år) og Mohan Lal Parson (der fulgte flere kurser og var instruktor med Søren som forelæser).

Lektor emeritus Søren Glud Johansen (1944–2025) var med sin stærke personlighed en meget vellidt medarbejder ved Institut for Matematik, Aarhus Universitet. Efter cand.oecon.-studiet ved Aarhus Universitet blev Søren ansat ved Institut for Matematik den 1. august 1970. Jeg har fundet et billede af Søren fra sit første ansættelsesår, og under billedet er titlen Amanuensis. Det sjove ved billedet er, at Søren ligner sig selv på en prik i året 2025. Tidens tand var i den grad Søren nådig. De første år valgte Søren at følge flere matematik-kurser, så han kunne arbejde med sin forskning om lagerteori på et yderst solidt grundlag.

Anders Torstenson fortæller, at Søren Glud Johansen var en højt værdsat mentor, kollega og ven for ham og mange andre.

Søren talte altid med stolthed om matematik-økonomi uddannelsen i Aarhus. Gennem årene bidrog han i høj grad til dens udvikling og kvalitet. Han fulgte med stor interesse med i, hvor de studerende fra uddannelsen havnede inden for erhvervslivet og administrationen, og hvordan de udmærkede sig.

Matematik-Økonomi uddannelsen ved Aarhus Universitet var Sørens hjertebarn. Uddannelsen blev etableret i begyndelsen af 1970’erne og var blandt de første af sin art internationalt. Gennem årene er et stort antal cand.scient.oecon’er blevet uddannet fra Aarhus Universitet – kandidater, som siden har sat tydelige spor både i forskningsverdenen og i den private sektor. At uddannelsen har fået den styrke og det renommé, den har i dag, kan i høj grad tilskrives Søren. I en årrække var han formand for studienævnet for Matematik-økonomi og lagde et usædvanligt stort arbejde i at sikre kvalitet, sammenhæng og retning. Med ro, grundighed og blik for både fagligheden og de studerendes hverdag sørgede han for, at uddannelsen ikke blot fungerede i det daglige, men udviklede sig – og blev ved med at være et sted, hvor nye generationer kunne få en uddannelse, der åbner døre.

Søren var omhyggelig med at sikre, at tingene var i orden, både i det store og det små. En artikel eller en opgave var aldrig helt færdig, før han havde de sidste kommentarer på plads, og de var blevet taget behørigt i betragtning. Som en sand akademiker var han meget god til at identificere de svage punkter i en argumentation eller få øje på en uklar eller forkert formulering. Nøjagtighed gjaldt også i de administrative anliggender, han tog sig af. Engang skulle Søren og Anders repræsentere universitetet sammen på en restaurant i Aarhus. Dengang var de begge storrygere, og det var også på det tidspunkt, at det var almindeligt at kunne ryge på restauranter. De kom således ind i en lang (og interessant) diskussion om, hvordan reglerne skulle tillade, at desserten kunne erstattes med cigarer. Efter nøje overvejelse blev der bestilt cigarer. Og så vidt vides, blev regningen accepteret.

Søren nød at deltage i internationale videnskabelige konferencer, især dem, der blev afholdt i Europa. To konferencer, han gentagne gange deltog i, var ‘International Society for Inventory Research (ISIR)’ i Ungarn og ‘International Working Seminar on Production Economics’ i Østrig. Ved begge disse var han en højt respekteret faglig profil inden for sit specialeområde lagerstyring. Ved sidstnævnte konference havde han også mulighed for at demonstrere sin interesse for alpint skiløb. Men som det fremgik af hans snedækkede tøj, var hans skiløbsevner måske ikke altid helt på niveau med hans interesse.

Selv når jobbeskrivelsen vedrørende de studerende ikke kaldte på Søren, så gjorde hans interesse for de studerendes ve og vel det. Sørens to børn fortæller, at Søren satte en ære i at forstærke sin altid-åbne-dør tilgang ved at invitere kandidatstuderende til sit hjem i Ry. Så var der hygge og snak om alt muligt andet end lagerprincipper og andet, der hørte hans kontor til.

Men humoren og den frie snak var ikke kun ved hjemmebesøg hos Søren. Det var også i hverdagens små fornøjelser og ditto genvordigheder med de studerende.

Mohan fortæller herom. Søren var altid en kilde til inspiration og dygtig til at udfordre med henblik på at få det bedste ud af de studerende. Han gik meget op I at formulere sig korrekt og på en måde der ikke kunne misforstås. Samtidig kunne han også sagtens selv grine af det. For eksempel mente han at “lyskryds” kunne misforstås og sagde derfor “Trafiksamfærdselsreguleringsmiddel”.

Efter en eksamen i DRØK 3 på oecon.-studiet klagede nogle studerende. Sørens svar i Ø (deres foreningsblad): “Jeg har modtaget klager angående, at der skulle være fejl i formuleringen af eksamensopgaverne. Det er ikke korrekt. Hvad der derimod er korrekt, er at der var fejl i de besvarelser jeg har modtaget.”

På cand.oecon.-studiet var der en tilfredshedsmåling, hvor en studerende havde kommenteret, at Søren altid havde den samme røde Pringle-sweater på. Sørens kommentar til det var, at lige den del kunne han I hvert fald gøre noget ved, og han indkøbte prompte 5 nye sweaters i forskellige farver. Pringle naturligvis.

Når arbejdet som lektor ikke kaldte, blev tiden brugt på flere forskellige interesser. Blandt andet roning og bridge i den lokale bridgeklub i Ry. Og selvfølgelig valgte bridgeklubben det helt sikre stik: Søren var kasserer gennem en årrække, så uorden i den slags sager var ikke en mulighed, når regnskaberne blev aflagt.

Efter 42 år og 7 måneders ansættelse ved Matematisk Institut blev Søren emeritus den første forårsmåned i 2013. Og særlig i tiden som emeritus var hunden Gregor II en vigtig ingrediens i dagligdagen.

Søren blev født d. 4. september 1944 og gik bort d. 21. november 2025.