Jeg er lektor ved Institut for Matematik og medlem af forskergruppen Stokastik. Min akademiske karriere startede med en ph.d. fra Aarhus Universitet i 1996 og efterfølgende har jeg haft ophold som postdoc ved Humboldt Universitet i Berlin og arbejdet som aktuar i København.
Min forskning dækker flere emner inden for statistik og sandsynlighedsteori. Jeg har blandt andet publiceret artikler om stokastiske processer, herunder især Lévy-processer, og emner inden for overlevelsesanalyse. Jeg er på nuværende tidspunkt medvejleder for tre ph.d.-studerende.
Jeg har undervist i både grundlæggende og avancerede kurser i sandsynlighedsteori og statistik. I øjeblikket underviser jeg i stokastiske processer om foråret og skiftevis i statistisk inferens og overlevelsesanalyse om efteråret. Derudover vejleder jeg bachelor- og specialestuderende i en bred vifte af emner og ofte i samarbejde med virksomheder.
Tidligere har jeg været uddannelsesansvarlig for kandidatuddannelsen i statistik og for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi.