Cristiano Spotti modtager Villum Young Investigator+ bevilling
Geometri er studiet af former. Former kan deformeres og strækkes, og i sidste ende kan de kollapse til objekter med lavere dimensioner. Studiet af sådanne fænomener er af væsentlig interesse i den nuværende matematik, især på grund af deres relevans på andre områder såsom algebraisk geometri og matematisk fysik.
Projektet, Geometry of Collapse, har til formål dybtgående at undersøge sammenbruddet af kanoniske former (fx Kähler-Einstein og konstant skalær krumning Kähler-metrik) i kompleks geometri, hvor mange forskellige teknikker, lige fra geometriske PDE'er til algebro-geometriske værktøjer, kan anvendes takket være strukturernes kompleksitet. Potentielle yderligere anvendelser til nærliggende områder, såsom arakelov geometri, vil også blive overvejet.
VILLUM YIP+ legatet på 3.923.030 Kr. vil finansiere en ph.d.-studerende og en 2-årig postdoc stilling, ligesom den vil yde støtte til besøg og afholdelse af en international konference.
VILLUM FONDEN ønsker at støtte yngre ambitiøse forskere med ambitioner om at skabe deres egen, uafhængige forskningsidentitet og som har potentiale til at yde markante bidrag til teknisk og naturvidenskabelig forskning på danske universiteter. Med Villum Young Investigator Programmet opfordres de danske universiteter til at støtte og rekruttere danske såvel som internationale forskertalenter. Fra 2021 er Villum Young Investigator-programmet blevet suppleret med YIP-tillægsbevillinger også kaldet YIP+ for at sikre en stabil forskerkarriere for de mest talentfulde Villum Young Investigators.